Fællesskab for familier i naturen

Kom med ud i naturens helende rammer, hvor både børn og voksnes nervesystem kan falde til ro. Her kan I møde andre familier med sensitivitet tæt på livet og få mulighed for at spejle jer i andre, blive klogere på jer selv og hinanden og få nye indsigter i menneskelig trivsel og samspil.

 

Som familie får I mulighed for at:

  • Opleve samhørighed med andre familier, hvor sensitivitet er en styrke

  • Dele erfaringer om at være sansestærke – som barn, forælder og familie

  • Deltage i blide sanse- og kropsøvelser, der kan tilpasses både børn og voksne

  • Få øje på ressourcerne og gaven i sensitivitet

  • Styrke kontakten til jer selv og hinanden – med udgangspunkt i nærvær og hjerte

  • Skabe større tryghed i at rumme og omfavne familiens naturlige følsomhed

Vi sætter fokus på

  • Sammenhængen mellem krop, sind og ånd – og hvordan naturen kan støtte hele familiens trivsel
  • At styrke bevidstheden om sensitivitet som en ressource hos både børn og voksne
  • At give jer indsigt i jeres handlemuligheder, så I som familie kan skabe mere balance, glæde og ro i hverdagen

Fællesskabet foregår i naturen i Hellebæk og udbydes i samarbejde med Foreningen NaturligViiS. 

Foreningen NaturligViiS inspirerer til at lede mennesket tilbage til naturen, tilbage til sig selv og tilbage til de livgivende og autentiske fællesskaber – hvor der er plads til mangfoldighed, sensitivitet, sanser, følelser og det hele menneskes naturlige udvikling.

Maks antal deltagere

Der er plads til 4 familier (max 2 børn pr. familie), som mødes 6 gange – 1,5 time pr. gang.

Målgruppe

Familier med børn i alderen 6-12 år

Datoer

Torsdage kl. 16.15 – 17.45. Kom gerne 10 minutter før, så alle er klar til aftalte tid

  • 12. marts
  • 26. marts
  • 9. april
  • 23. april
  • 7. maj
  • 21. maj

Pris

Prisen er 1.400 kr. for alle 6 gange.

I forpligter jer til hele forløbet af hensyn til jeres og gruppens optimale udbytte og tryghed.

Deltagelse er kun for medlemmer. Medlemskab koster 200 kr. pr. år. Læs mere om medlemsskab her.

Tilmelding 

I tilmelder jer her

Tilmeldingsfrist er den 1. marts 2026

 

Facilitator

Jannie Rydahl arbejder med familier med sensitive børn og unge og brænder for at støtte både børn og forældre i at forstå sensitivitet som en styrke og skabe mere ro, trivsel og balance i hverdagen.

Hun har hjulpet mange familier med at genopbygge kontakten til sig selv og hinanden, styrke forståelsen for barnets sanselige og følelsesmæssige behov og få øje på nye handlemuligheder i familielivet og i mødet med skole og omverden.

Målet er, at både børn og voksne kan stå stærkere og mindre sårbare i en hverdag præget af krav og forventninger.

Jannie har en masteruddannelse i trivsels- og ressourcepsykologi og en baggrund som helhedsplanlægger.

Hun har undersøgt nyere forskning inden for trivselsfremme og inkluderende læringsmiljøer, som har resulteret i denne rapport.

Mødested

Vi mødes på P-pladsen ved Café Hammermøllen, Bøssemagergade 21, 3150 Hellebæk

Samling

Vi opholder os på et offentligt areal tæt på cafeen og i skoven, Teglstrup Hegn, der grænser op til cafeen.

Find vej

I kan komme dertil med lokalbanen fra Helsingør eller Gilleleje, der stopper på Hellebæk station lige ved siden af Café Hammermøllen.

Parkering

Der er gratis parkering ved Café Hammermøllen

Praktisk

  • Jeg sørger for te og kaffe
  • Klæd jer på efter vejret
  • Medbring gerne et tæppe
  • Der er toilet ved cafeen
  • I tilfælde af dårligt vejr kan vi benytte mit kontor på Hellebæk Klædefabrik.

Fællesskabs-etik

  1. Alle er ligeværdige
  2. Alle tager hensyn til hinanden
  3. Alle forholder sig lyttende til hinanden
  4. Alle forholder sig selvrefleksivt, hvis man bliver trigget af andre

 

MOTTO: Ingen er forkerte – vi er blot forskellige