Forskellige typer af sensitivitet
Victor har en fin fornemmelse for andre menneskers følelser og interesserer sig dybt for sin omverden. Han stiller mange gode og næsten filosofiske spørgsmål. Samtidig bekymrer han sig meget om kommende begivenheder, føler sig ofte lidt usikker de første skoledage efter en ferie og har tit svært ved at deltage i klassefødselsdage.
Emma er et rigtigt legebarn med mange venner. Hun har en levende fantasi og lærer hurtigt nye ting. Siden hun var lille, har hendes forældre oplevet udfordringer med ting som tøj, der kradser. Hendes verden kan væltes, når hun oplever uretfærdighed fra andre børn, og hun bliver ofte skræmt og bange, når voksne irettesætter hende.
Viktor og Emma er begge sensitive, men reagerer forskelligt på sanseindtryk og sociale situationer.
Du kan læse mere om de forskellige typer af sensitivitet:
Derudover skelnes der også mellem, om man er indadvendt, udadvendt eller nyhedssøgende - forskellige personlighedstræk, som påvirker, hvordan sensitivitet viser sig i hverdagen.
Medfødt eller miljøbetinget
Det var den amerikanske psykolog Elaine Aron, forfatter til bøgerne Særligt sensitive mennesker og Særligt sensitive børn, der i midten af 1990’erne gjorde begrebet kendt. Hun havde fundet ud af, at hun selv var mere fintfølende end andre, og det gav hende en del udfordringer. Hun blev nemmere træt og udmattet af indtryk, og hun følte sig ofte mærkelig og forkert, fordi oplevelser, der tilsyneladende gled let hen over andre mennesker, påvirkede hende dybt. Elaine Aron gav sig til at forske i personlighedstrækket og fandt ud af, at det stammer fra nervesystemet og handler om, at man som sensitiv opfanger flere indtryk og bearbejder dem dybere end andre.
Elaine Arons tidligere forskning viste, at 20 procent var født sensitive. Men de nyeste undersøgelser viser, at det er mere korrekt at se 25-30 procent som højt sensitive, 40-50 procent som medium sensitive og 25-30 procent som lavt sensitive (Lionetti et al., 2018).
At være sensitiv kan være medfødt, men man kan også udvikle en sensitivitet over for følelsesmæssig og sanselige stimuli fra omgivelserne. (Assary, Zavos, Krapohl, Keers & Pluess, 2021).
At være sensitiv er hverken en diagnose eller nødvendigvis et problem. Tværtimod kan det i mange tilfælde være en stor styrke, også for børn. Omvendt kan det også give en del udfordringer at være sensitiv i en verden fuld af stimuli og høje krav om hurtighed og robusthed. Nogle sensitive børn kan endda ende med at få angst og depression, fordi de bliver presset over evne eller omvendt, fordi de ikke bliver hjulpet til at overvinde sig selv og klare sig i verden, som den er. (Aeron & Aeron, 1997)
Sammenfald med diagnoser
Mange forældre, lærere, pædagoger, læger m.fl. ved endnu ikke, hvad begrebet særligt sensitiv egentlig dækker over. Nogle tror, at det er en ny diagnose i stil med ADHD eller autisme, andre tror, at sensitive børn er meget sarte, og atter andre, at de er allergiske over for noget i deres omgivelser.
Sensitivitet er ikke en diagnose, men et personlighedstræk og en naturlig neurodiversitet. Forskning viser, at sensitivitet ofte overlapper med andre træk og diagnoser, herunder høj begavelse, ADHD, autisme og angsttilstande. (Panagiotidi, Overton & Stafford, 2020); (Liss, Mailloux, Erchull, 2008)
Det betyder, at sensitivitet kan forveksles med – eller sameksistere med – fx socialangst, ADHD-symptomer eller autistiske træk. Derfor anbefales det, at man vurderer sensitivitet i kontekst og samspil med grundige diagnostiske interviews, før man taler om egentlig diagnose. (Greven et. al., 2019).
Overstimulering hos sensitive børn, unge og voksne
I løbet af dagen kan sensitive mennesker – uanset alder – opleve overstimulering i de omgivelser, de befinder sig i. For børn og unge kan det ske i institution, skole eller fritidsordning, mens voksne kan mærke det på arbejdet, i sociale sammenhænge eller ved travle hverdagsaktiviteter. Alle de sanseindtryk, krav og sociale signaler kan hurtigt blive for meget for et sensitivt nervesystem, hvilket kan føre til træthed, uro, tristhed eller konflikter med omgivelserne.
Mange forældre, lærere eller kollegaer oplever, at sensitive personer “holder det kørende” i løbet af dagen, men smelter ned, når de endelig har mulighed for at trække sig tilbage. Det betyder dog ikke, at de sensitive personer er et problem for fællesskabet. Tværtimod kan de tilføre stor værdi – de opfanger tidligt ubehagelige signaler, har empati, sans for detaljer og en grundighed, som styrker både det sociale og faglige miljø.
Problemet opstår først, når overstimulering bliver konstant, og nervesystemet kører i overdrive. Både børn, unge og voksne kan opleve stress, træthed og endda angst, hvis de aldrig får mulighed for at finde balance.
Ingen særordninger – men små tilpasninger gør en stor forskel
Sensitive personer har ikke brug for at blive “pakket ind i vat” eller presses til at blive mere robuste. Hvad der derimod hjælper, er:
-
faste rammer og struktur
-
tid og mulighed for pauser
-
rolige overgange mellem aktiviteter
-
venlig og rolig kommunikation
Disse tiltag koster ikke noget, skader ingen, og gavner faktisk alle – både sensitive og ikke-sensitive personer.
Og vigtigst af alt: Sensitive børn, unge og voksne har brug for voksne og omgivelser, der anerkender deres træk og signalerer, at de er gode nok præcis som de er – ligesom alle andre.