Vi lever i en tid, hvor ytringsfriheden på papiret aldrig har været større – men hvor modet til at bruge den synes at svinde. Frygten for at blive misforstået, udskammet eller stemplet får mange til at tie, selv når de har noget vigtigt på hjerte.
Denne klumme er en refleksion over, hvordan vores kamp for rummelighed paradoksalt nok kan ende i social kontrol, og hvordan krænkelseskulturen afspejler en fælles sårbarhed.
For syv år siden stod jeg alene med fire små børn uden hjem. Vi boede småt, simpelt og tæt på naturen. Midt i sårbarheden fandt vi styrke, nærvær og glæde – og lærte, at kærlighed og tid sammen vejer tungere end kvadratmeter og ejendele. Modgang gør stærk – men den åbner også øjnene for, hvad der virkelig betyder noget.
At se unge sensitive mennesker genfinde deres indre styrke og livskraft er en dybt rørende oplevelse. Vejen tilbage til sig selv kræver tid, opmærksomhed og mod til at lytte til den indre stemme – men resultatet er handlekraft, selvindsigt og balance. Til efteråret tilbyder jeg gruppeforløb, hvor voksne kan tage på denne rejse “hjem til sig selv” i naturskønne Hellebæk.
Livet har både op- og nedture – og det er helt normalt. I årevis har naturlige reaktioner på stress og udfordringer blevet patologiseret. Nu begynder vi endelig at give børn og unge redskaber til at forstå sig selv uden diagnoser og medicinske forklaringer, styrke deres robusthed og selvværd – og lære, at det er almindeligt at være menneske.