Blog

Vi lever i et samfund, hvor effektivisering og ensretning ofte sætter begrænsninger for, hvordan vi kan trives. Forskellige mennesker reagerer forskelligt på sanseindtryk, sociale krav og forventninger, og nogle har brug for mere tid, ro og fleksible rammer – især neurodivergente mennesker. Når vi skaber miljøer, der tager højde for alle menneskers sanselige og følelsesmæssige behov, styrker vi ikke kun trivsel, men også kognition, læring og relationer. Trygge og fleksible rammer gavner alle – ikke kun de få.

Vi er ikke ens, men alligevel presses vi ind i normer og effektivitet. Resultatet? Mistrivsel, stress og sygeliggørelse.

Det er på tide at se forskellighed som en styrke, give plads til restitution og personlig indflydelse – og anerkende, at mennesket er mere end et produktionsapparat.

De sidste uger har jeg oplevet, hvordan kvantefysik, epigenetik og neurokardiologi kan forklare fænomener, som vi ofte opfatter som uforklarlige. Underbevidstheden, hjertet og sanselige erfaringer påvirker vores trivsel langt mere, end vi tror. Foredragene bekræftede mig i, at et holistisk menneskesyn er afgørende for at forstå, hvordan miljøet former vores psykiske og fysiske velvære – og hvordan vi kan styrke menneskers trivsel i praksis.

Jeg har i mange år følt mig anderledes, fanget i et samfund, hvor tempo, præstation og effektivisering overskygger det væsentlige. Jeg har mødt mange, der har mistet sig selv i forsøget på at følge med – men jeg har også set, hvordan nærvær, forståelse og små fællesskaber kan vække håb, genoprette balance og skabe modet til at tage ansvar for egen trivsel.