Mennesker er forskellige
Vi sanser, tænker, lærer, kommunikerer og indgår i relationer på forskellige måder. Vi har forskellige kroppe, forskellige nervesystemer, forskellige erfaringer og forskellige behov.
Menneskelig variation er et grundvilkår. Ligesom biodiversitet er en naturlig del af naturen, er neurodiversitet en naturlig del af menneskelivet.
Jeg er optaget af, hvad der sker, når vi begynder dér og skaber vores rammer med plads til forskellighed fra begyndelsen.
Sensitivitet som vejviser
Nogle mennesker registrerer støj, lys, tempo, stemninger og andre påvirkninger mere intenst end andre.
Sensitivitet er en naturlig variation mellem mennesker og indgår i forskningsfeltet Environmental Sensitivity. Forskningen undersøger, hvordan mennesker varierer i deres følsomhed over for omgivelser og påvirkninger, og hvordan dette spiller sammen med de miljøer, vi lever i. Sensitivitet kan komme til udtryk på tværs af forskellige diagnoser og er samtidig et selvstændigt forskningsområde.
Når nogle mennesker reagerer tydeligt på deres omgivelser, kan deres erfaringer give os vigtig viden om de rammer, vi skaber.
Sensitivitet kan være en vejviser til bedre rammer for alle.
Hjernen er plastisk
Hjernen og nervesystemet udvikler og forandrer sig gennem hele livet. Vores biologiske forudsætninger spiller en rolle, samtidig med at erfaringer, relationer, læring og omgivelser er med til at forme, hvordan vi udvikler os og reagerer på verden.
Det gælder blandt andet vores opmærksomhed, eksekutive funktioner, følelsesregulering, energiforvaltning og evne til at håndtere krav og skift.
Det betyder, at omgivelserne er mere end en baggrund for vores liv. De er en aktiv del af det samspil, der former vores muligheder og vores måde at fungere på.
Omgivelserne er derfor med til at forme vores muligheder for at trives, lære, udvikle os og deltage.
Sensitivitet medfører:
- en øget evne til at opfange mange detaljer og nuancer
- mønstergenkendelse
- empati og omsorgsfuldhed
- kreativitet og idérigdom
- samvittighedsfuldhed
- refleksion og kritisk sans
- søgen efter meningsfuldhed
Når de rette rammer er til stede, kan disse kvaliteter blive værdifulde ressourcer i både familier, fællesskaber, organisationer og samfund.
Hvem bestemmer, hvad der er normalt?
I 1800-tallet beskrev den belgiske matematiker og statistiker Adolphe Quetelet l'homme moyen, det gennemsnitlige menneske. Senere videreudviklede blandt andre Francis Galton arbejdet med statistik, variation og menneskelige egenskaber.
Gennemsnittet kan være et nyttigt statistisk redskab, men gennemsnittet er ikke et menneske. Når gennemsnittet bliver en standard for, hvordan mennesker bør være, kan den menneskelige variation blive overset.
Filosoffen Michel Foucault viste, hvordan forestillinger om normalitet ikke kun handler om statistik, men også formes af den viden, de institutioner og de normer, der præger vores samfund. Det, der opfattes som normalt, kan dermed også være med til at definere, hvad der betragtes som rigtigt, ønskværdigt eller afvigende.
Det hænger sammen med det, filosoffen Louis Althusser beskrev som interpellation: at mennesker formes af de normer og forestillinger, vi møder gennem blandt andet sprog, institutioner og sociale praksisser. Når bestemte måder at være menneske på bliver fremstillet som naturlige eller normale, kan vi også komme til at forstå os selv og andre gennem disse kategorier.
Det er værd at være opmærksom på, når vi indretter vores skoler, arbejdspladser, organisationer og samfund efter forestillingen om det gennemsnitlige menneske.
Vi er variation.
Neurodiversitet
Mennesker varierer på mange måder. Vi tænker, sanser, bearbejder information, kommunikerer og regulerer os forskelligt.
Begrebet neurodiversitet blev introduceret af den australske sociolog Judy Singer i slutningen af 1990’erne som en måde at forstå neurologisk variation som en naturlig del af menneskelig diversitet.
Siden er begrebet blevet udbredt og bruges i dag på flere måder. Neurodiversitet beskriver grundlæggende variationen mellem menneskers hjerner og nervesystemer. Begreber som neurotypisk og neurodivergent bruges til at beskrive forskellige måder at fungere neurologisk på i forhold til de normer for tænkning, sansning, kommunikation og adfærd, som præger vores samfund og blandt andet kommer til udtryk i diagnosesystemerne.
Det er vigtigt at skelne mellem begreberne. Neurodiversitet handler ikke kun om mennesker med diagnoser eller om det, der betegnes som neurodivergens. Det handler om, at mennesker grundlæggende varierer i måden, vi oplever, bearbejder og reagerer på verden.
Når bestemte måder at fungere på bliver betragtet som mere normale end andre, kan forskelle let blive forstået som fejl eller mangler hos det enkelte menneske. Men menneskelig variation er ikke en fejl i systemet. Den er en del af menneskelivet.
"Love and compassion are necessities, not luxuries. Without them humanity cannot survive". Dalai Lama
Kærlighed rummer variation
At møde et menneske med kærlighed er ikke at ville forme det efter en bestemt forestilling om, hvordan det bør være. Det er at være nysgerrig på, hvem mennesket er og give plads til, at det kan trives og udvikle sig naturligt.
Kærlighed handler derfor også om rammer. Om at lytte, justere, give tid, skabe tryghed og gøre det muligt at deltage på sin egen måde.
Når vi ser menneskelig variation som noget naturligt, bliver opgaven ikke at få mennesker til at passe ind i én bestemt form. Opgaven bliver at skabe relationer, fællesskaber og omgivelser, hvor flere måder at være menneske på kan trives.
Ligeværdig deltagelse kan se forskellig ud.
Nogle har brug for mere ro. Andre har brug for bevægelse. Nogle har brug for tydelig information. Andre har brug for fleksibilitet eller mulighed for at trække sig og vende tilbage.
Målet er, at mennesker får reelle muligheder for at deltage i fællesskaber, uddannelse, arbejdsliv og samfund ligeværdigt.
Ligeværd handler om at skabe plads til forskellighed.
Det har betydning, hvordan vi taler om mennesker
Vores ord er med til at forme vores menneskesyn. Når vi beskriver mennesker gennem deres vanskeligheder, kan vi komme til at fastholde blikket på begrænsninger og det, der ikke fungerer.
Når vi også ser ressourcer, erfaringer, interesser, relationer og muligheder, bliver billedet større.
Det betyder noget, hvad vi får øje på, og hvordan vi fortæller om mennesker. Hvem giver vi plads til, og hvem skal gøre krumspring for at passe ind på andres præmisser?
For det, vi giver opmærksomhed og næring, vokser.
Det græs, vi vander, gror.
Rammerne er en del af løsningen
FN's Handicapkonvention bygger på en forståelse af handicap, hvor begrænsninger også opstår i mødet mellem mennesker og de barrierer, der findes i omgivelserne.
Det giver et vigtigt blik på vores rammer. En trappe kan være en barriere for en person, der bruger kørestol. Støj kan være en barriere for et menneske med høj sensitivitet. Utydelige instruktioner kan være en barriere for et menneske, der har brug for klarhed og struktur. Et ufleksibelt arbejdsliv kan gøre deltagelse vanskeligere for mennesker med forskellige behov for tempo, pauser og restitution.
Når vi ændrer rammerne, kan vi også ændre menneskers muligheder.
Det betyder også, at ansvaret ikke alene ligger hos det enkelte menneske. Hvordan vi indretter vores skoler, arbejdspladser, fællesskaber og samfund, er et politisk spørgsmål.
Rammerne er en del af løsningen.
Forskning og kilder
Sensitivitet og Environmental Sensitivity
Greven, Tillmann, Purper-Ouakil & Belsky (2019): Sensory Processing Sensitivity in the context of Environmental Sensitivity: A critical review and development of research agenda.
Pluess, M. (2015). Individual Differences in Environmental Sensitivity.
Aron, E. N., Aron, A. & Jagiellowicz, J. (2012). Sensory Processing Sensitivity: A Review in the Light of the Evolution of Biological Responsivity.
Panagiotidi, Overton & Stafford, (2020). The relationship between sensory processing sensitivity and Attention Deficit Hyperactivity Disorder traits: a spectrum approach
Sammenhængen mellem sensitivitet og diagnoser
Liss, Mailloux, Erchull, (2008). The relationship be- tween sensory processing sensitivity, alexithymia, autism, depression, and anxiety. Personality and Individual Differences
Greven et. al., 2019).Sensory Processing Sensitivity in the context of Environmental Sensitivity: A critical review and development of research agenda.
Neurodiversitet
Singer, J. (1998). Odd People In: The Birth of Community Amongst People on the Autistic Spectrum.
Normalitet og gennemsnitsmennesket
Quetelet, A. (1835). Sur l'homme et le développement de ses facultés, ou Essai de physique sociale.
Normalitet som social konstruktion
Al thusser , L. (1983). Ideologi og ideologiske statsapparater, Oversat af Finn Frandsen, Jørgen Jørgensen og Kasper Olsen. Aalborg: Grus Arbejdstekster.
Foucault, M. (1978). What Is Critique? Lecture to the Société française de Philosophie, 27 May 1978. University of Chicago Press – What Is Critique?
Hjerne og neuroplasticitet
Draganski, B. et al. (2004). Neuroplasticity: Changes in grey matter induced by training.
Maguire, E. A. et al. (2000). Navigation-related structural change in the hippocampi of taxi drivers.
Universelt design og ligeværdig deltagelse
United Nations. Convention on the Rights of Persons with Disabilities.
Udenrigsministeriet (UVM) (2017). Bekendtgørelse af FN-konvention af 13. december 2006 om
rettigheder for personer med handicap. FN. https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2017/20
Dalton et al. (2019). Inclusion, universal design and universal design for learning in higher education: South Africa and the United States. AOSIS