Workshop for voksne

Forstå dig selv og øg din trivsel

I en hverdag med mange indtryk, krav og skift kan det være svært at finde ro, retning og overskud. Nogle mennesker registrerer flere indtryk og bearbejder dem mere dybtgående end andre og kan derfor have brug for mere tid til pauser og restitution.

Workshoppen giver dig viden og perspektiver på menneskelig diversitet, sansning og trivsel. Gennem refleksion og enkle øvelser får du mulighed for at blive klogere på dine egne reaktioner, behov og energimønstre.

Vi ser også på, hvordan trivsel ikke kun handler om den enkelte. De rammer, vi lever i, har betydning for vores mulighed for at restituere, regulere belastning og fungere i hverdagen.

Det handler derfor ikke om at tilpasse sig mere, men om at forstå sig selv bedre og skabe bedre betingelser for trivsel.

 

Tidspunkt

Ny dato er på vej til foråret...

kl. 10-12.30

inkl. en lille pause midtvejs.

 

Deltagere

Maks. 10 deltagere for at sikre ro, nærvær og tid til den enkelte i processen. Først til mølle. 

Målgruppe

Denne workshop er for dig, der ofte bliver mentalt, følelsesmæssigt eller sanseligt overbelastet i hverdagen.

Måske oplever du, at mange indtryk, lyde eller sociale situationer hurtigt dræner din energi, at du har brug for mere ro og restitution end andre, eller at du mister overblik, fokus og overskud i travle perioder.

Du behøver ikke en bestemt forklaring på, hvorfor du har det sådan.

Det vigtigste er, at du kan genkende belastningen og ønsker konkrete måder at skabe mere ro, balance og energi i din hverdag.

Indhold

1. Introduktion

Hvad er sanseindtryk, og hvorfor påvirker de os forskelligt?

2. Nervesystem, kognition og energi

Hvordan registrerer vi belastning, og hvordan viser overbelastning sig?

3. Sansning og pause

Guidet øvelse i nærvær og regulering

4. Egne mønstre

Kortlægning af energi, belastning og behov

5. Hverdagsstrategier

Mikropauser, restitution, grænsesætning og energi-planlægning

6. Afrunding

Egne næste skridt mod mere balance

Du får blandt andet

  • større forståelse for sensitivitet som en del af menneskelig variation
  • indsigt i egne behov, grænser og energimønstre
  • viden om sansning, belastning og restitution
  • konkrete perspektiver på, hvordan du kan skabe mere plads til pauser og restitution
  • mulighed for at undersøge, hvilke rammer der understøtter din trivsel
  • erfaring med sansning, refleksion og nærvær

Praktiske rammer

Workshoppen afholdes i naturen i Hellebæk skov. 

Vi mødes på parkeringspladsen ved Cafe Hammermøllen, Bøssemagergade 21, 3150 Hellebæk. 

Hvis du kommer med toget, kører toget mellem Helsingør og Gilleleje hver halve time med stop i Hellebæk.

Pris: 1.100 kr.

Der serveres kaffe, te og snacks undervejs.

Tilmelding

Plads reserveres ved at sende en sms til mig på mobil: 27138293 med dit fulde navn og email. Du er tilmeldt, når der er betalt.