For syv år siden stod jeg alene med fire små børn uden hjem. Vi boede småt, simpelt og tæt på naturen. Midt i sårbarheden fandt vi styrke, nærvær og glæde – og lærte, at kærlighed og tid sammen vejer tungere end kvadratmeter og ejendele. Modgang gør stærk – men den åbner også øjnene for, hvad der virkelig betyder noget.
At se unge sensitive mennesker genfinde deres indre styrke og livskraft er en dybt rørende oplevelse. Vejen tilbage til sig selv kræver tid, opmærksomhed og mod til at lytte til den indre stemme – men resultatet er handlekraft, selvindsigt og balance. Til efteråret tilbyder jeg gruppeforløb, hvor voksne kan tage på denne rejse “hjem til sig selv” i naturskønne Hellebæk.
Livet har både op- og nedture – og det er helt normalt. I årevis har naturlige reaktioner på stress og udfordringer blevet patologiseret. Nu begynder vi endelig at give børn og unge redskaber til at forstå sig selv uden diagnoser og medicinske forklaringer, styrke deres robusthed og selvværd – og lære, at det er almindeligt at være menneske.
Inklusion handler ikke kun om at placere alle børn i folkeskolen. For at alle kan trives, må vi tilpasse rammerne efter børnenes behov – især de sensitive. Når tempo, støj og præstationspres sænkes, og undervisningen favner flere intelligenser og kognitive profiler, kan alle børn opleve mening, handlekraft og tryghed. Kun sådan bliver inklusion både reel og bæredygtig.