Besvar hvert spørgsmål i overensstemmelse med, hvad du føler.
Svar RIGTIGT, hvis det i det mindste eller i nogen grad er sandt for dig.
Svar FORKERT, hvis det ikke er særlig sandt eller slet ikke sandt for dig.
Jeg…..
- synes at være opmærksom på det uhåndgribelige i mine omgivelser.
- oplever, at andre menneskers stemninger påvirker mig.
- er tilbøjelig til at være meget følsom over for smerte.
- har på travle dage behov for at trække mig tilbage til sengen, et mørkt værelse eller et andet sted, hvor jeg kan få noget privatliv og blive fri for stimulering.
- er særligt følsom over for virkningerne af koffein.
- bliver let overvældet af ting som kraftigt lys, stærke lugte, grove tekstiler eller sirener i nærheden.
- har et rigt, sammensat indre liv.
- bliver ilde til mode af høje lyde.
- bliver dybt bevæget af kunst eller musik.
- er samvittighedsfuld.
- bliver let forskrækket.
- bliver nervøs, når jeg skal lave meget på kort tid.
- ved for det meste, hvad der skal gøres for, at mennesker får det mere behageligt, når de befinder sig dårligt i et fysisk miljø (såsom at ændre belysningen eller siddepladserne).
- bliver irriteret, når man prøver at få mig til at gøre mange ting på én gang.
- gør mig megen umage for at undgå at begå fejltagelser eller at glemme ting.
- gør det til et princip at undgå voldsprægede film og tv-show.
- bliver stimuleret på en ubehagelig måde, når der foregår en masse omkring mig.
- oplever, at det at være meget sulten skaber en stærk reaktion i mig, som afbryder min koncentration eller stemning.
- oplever, at forandringer i mit liv ryster op i mig.
- bemærker og nyder sarte eller fine dufte, smage, lyde og kunstværker.
- prioriterer det højt at indrette mit liv, så jeg undgår rystende eller overvældende situationer.
- bliver så nervøs eller usikker, at jeg klarer mig meget dårligere, end jeg ellers ville have gjort, når jeg er nødt til at konkurrere eller bliver iagttaget, mens jeg udfører en opgave.
- bemærkede, at mine forældre og lærere opfattede mig som sensitiv eller genert, da jeg var barn.
Resultat
Hvis du svarede RIGTIGT til 12 eller flere af spørgsmålene, eller hvis enkelte tegn er meget stærke, kan du være sensitiv.
Husk at ingen selvtest er helt nøjagtig, og at dine svar på spørgeskemaet ikke kan stå alene i vurderingen af et personlighedstræk.
Kilde
Testen er udviklet af forsker inden for psykologi Elaine Aron og citeret fra bogen Særligt sensitive mennesker, Borgens Forlag, 2008.