Rammer der styrker trivsel, deltagelse og bæredygtig drift
Mange organisationer og uddannelsesinstitutioner oplever i dag udfordringer med trivsel, overbelastning og faldende deltagelse med betydelige menneskelige, faglige og økonomiske konsekvenser.
Jeg hjælper virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner med at udvikle rammer, der gør det lettere for flere mennesker at trives, lære, arbejde og bidrage i praksis.
Når rammerne er en del af problemet og løsningen
Trivsel, læring og samarbejde bliver ofte forstået som individuelle forhold. Men mange udfordringer opstår i samspillet mellem mennesker og de rammer, de indgår i.
Når rammer ikke understøtter menneskelig variation, kan det føre til:
- øget stress, fravær og mistrivsel
- faldende deltagelse og fastholdelse (i både uddannelse og organisationer)
- tab af lærings- og arbejdskapacitet
- højere ressourceforbrug på individuelle løsninger og støtteforanstaltninger
- udfordringer med samarbejde og kvalitet i opgaveløsning
Når rammerne derimod er gennemtænkte og inkluderende fra starten, styrkes både trivsel, læring, fastholdelse og den samlede effektivitet.
Metoden Universelle Rammer
Jeg har udviklet Metoden Universelle Rammer, der tager højde for menneskelig variation i måden, vi sanser, lærer, arbejder og deltager på.
Metoden bygger på forskning i inkluderende miløer, trivsels- og ressourcepsykologi, systemisk tænkning og universelt design.
I stedet for primært at kompensere med individuelle løsninger, arbejder vi med at styrke rammerne fra begyndelsen, hvilket ofte giver mere bæredygtige og effektive resultater både fagligt og organisatorisk.
I stedet for at spørge:
“Hvordan tilpasser vi individet?”
arbejder vi med spørgsmålet:
“Hvordan designer vi rammer, der fungerer for flere fra starten?”
Udbytte for jeres organisation eller institution
Et samarbejde kan bidrage til:
- reduceret belastning, fravær og frafald
- bedre fastholdelse af medarbejdere, elever og studerende
- færre individuelle ad hoc-tilpasninger og støttebehov
- styrket læringsmiljø, deltagelse og samarbejde
- mere effektiv ressourceanvendelse og stabil drift
- en mere inkluderende og bæredygtig organisering af hverdagens praksis
Det, der forbedrer vilkårene for dem, der er mest påvirkede af rammerne, styrker ofte kvaliteten, læringen og effektiviteten i hele systemet.
Sådan arbejder jeg
Jeg tilbyder:
- oplæg og faglige inspirationssessioner
- workshops med fokus på konkrete lærings- og arbejdsmiljøer
- rådgivning og udviklingsforløb i organisationer og uddannelsesinstitutioner
Samarbejdet tager udgangspunkt i jeres praksis og omsætter indsigt til konkrete ændringer i rammer, struktur og hverdagens organisering.
Faglig baggrund
Jeg har en masteruddannelse i trivsels- og ressourcepsykologi fra Aarhus Universitet og er også uddannet helhedsplanlægger fra DTU. Gennem mit arbejdsliv har jeg arbejdet med udvikling af fysiske, sociale og organisatoriske rammer, der understøtter trivsel, deltagelse og bæredygtige fællesskaber.
Lad os tage en dialog
Hvis I ønsker at styrke trivsel, deltagelse og lærings- eller arbejdsmiljø gennem jeres rammer, tager vi gerne en uforpligtende dialog.
Kontakt mig for oplæg, workshops eller rådgivning.