Samskabelse
Sundhed og trivsel skabes dér, hvor mennesker lever deres dagligdag – i skolen, på arbejdspladsen, i hjemmet, i foreninger og i lokalsamfundet. Derfor er det afgørende at arbejde med trivsel som en integreret del af de miljøer, mennesker allerede indgår i, frem for udelukkende som indsatser i sundhedssystemet.
I et trivselsøkonomisk perspektiv kan det være værdifuldt i højere grad at supplere individuelle og adfærdsrettede indsatser med et øget fokus på de strukturelle, organisatoriske og miljømæssige forhold, som har betydning for menneskers mulighed for at trives i hverdagen.
Samskabelse og fællesskabende praksisudvikling handler derfor om at udvikle rammer, relationer og strukturer i fællesskab, så trivsel bliver et fælles og organisatorisk ansvar.
Tværfaglig samskabelse
Er I som kommune, institution, uddannelsessted, organisation, virksomhed, NGO, forskningsmiljø eller politisk aktør optaget af at styrke bæredygtige og trivselsfremmende fællesskaber?
Jeg tilbyder sparring, oplæg og samskabelsesprocesser med fokus på, hvordan fysiske, sociale og organisatoriske rammer kan udvikles og justeres, så de understøtter ligeværdig deltagelse, reducerer belastning og styrker trivsel på tværs af sektorer og faglige områder.
Arbejdet tager afsæt i en helhedsorienteret forståelse af trivsel, hvor rammer, organisering og menneskelig variation indgår som centrale faktorer i udviklingen af bæredygtige løsninger.
Naturen som trivselsfremmende ramme
Naturen kan være en vigtig ramme for trivsel, deltagelse og fællesskab. Forskning peger på, at ophold i naturen kan understøtte restitution, opmærksomhed, stressreduktion og oplevelsen af samhørighed med både sig selv, andre mennesker og omgivelserne.
I en tid præget af højt tempo, kompleksitet og mange sanseindtryk kan naturen tilbyde et rum for nærvær, refleksion og fælles oplevelser på andre præmisser end mange af hverdagens institutionelle og præstationsorienterede miljøer.
Naturbaserede aktiviteter og fællesskaber kan derfor være en værdifuld del af arbejdet med trivsel, social bæredygtighed og udviklingen af mere inkluderende fællesskaber.
Civilsamfund og bæredygtige fællesskaber
Ved siden af mit selvstændige arbejde er jeg bestyrelsesforperson i Foreningen NaturligViiS.
Foreningen arbejder for et samfund, hvor forskellighed i sansning, følelser og tænkning forstås som en styrke. Med afsæt i viden om neurodiversitet, menneskelig variation og betydningen af fysiske og organisatoriske rammer arbejder vi for mere inkluderende og bæredygtige fællesskaber.
Gennem viden, fællesskaber og praksisnære aktiviteter – både lokalt, digitalt og i naturen – skaber foreningen mødesteder, der styrker trivsel, deltagelse og social bæredygtighed.
Det grundlæggende perspektiv er, at det, der skaber bedre vilkår for nogle, ofte også styrker kvaliteten af fællesskabet som helhed.
Sammen om trivsel, samskabelse og inkluderende udvikling
Jeg arbejder i krydsfeltet mellem trivsel, samskabelse, neurodiversitet, fysiske rammer, organisatorisk udvikling og trivselsøkonomi.
Målet er at understøtte udviklingen af rammer, der gør det lettere for mennesker med forskellige forudsætninger at deltage, bidrage og trives.
Hvorfor det virker
Det, der virker, er ikke enkeltstående indsatser til enkelte grupper, men udvikling af rammer, der fungerer på tværs af forskellighed.
Når rammer designes mere inkluderende og helhedsorienteret, styrkes både deltagelse, kvalitet og bæredygtighed i fællesskaber.
Det er her, trivselsøkonomi bliver operationelt: når trivsel, deltagelse og fællesskab tænkes som en del af selve infrastrukturen i samfund og organisationer.
Trivsel med afsæt i forskning og praksis
Nyere forskning peger på, at trivsel ikke alene er et individuelt anliggende, men skabes i samspillet mellem mennesker, relationer og de strukturelle og fysiske rammer, vi indgår i.
Dette understøttes af både forskning og egne undersøgelser af barrierer og muligheder for trivsel og læring i uddannelsesmiljøer, hvor særligt tilhørsforhold, mening, mulighed for deltagelse og oplevet handlekraft fremstår som centrale faktorer.
Neuropsykologisk forskning viser samtidig, at mennesker påvirkes og formes af de miljøer, de indgår i. Derfor har organisering, tempo, relationer og fysiske rammer direkte betydning for trivsel – særligt i komplekse og præstationsprægede sammenhænge.
Trivsel handler derfor også om systemiske greb: at reducere unødvendig belastning, skabe fælles sprog for trivsel og styrke fokus på ressourcer, deltagelse og handlemuligheder i hverdagspraksis.