Vi er forskellige
Mennesker er forskellige. Vi oplever verden på hver vores måde. Nogle er særligt følsomme over for sanseindtryk, stemninger og sociale dynamikker, mens andre har en anden måde at bearbejde indtryk på.
På denne side kan du læse om højsensitivitet, som er en naturlig variation i, hvordan nervesystemet registrerer og bearbejder indtryk fra omgivelserne. Højsensitivitet er ikke en diagnose, men et medfødt personlighedstræk, der findes i forskellig grad hos mennesker. Hos nogle kan det samtidig være påvirket eller forstærket af livserfaringer, traumer og de omgivelser, man har været en del af.
Hjernen og nervesystemet er ikke faste eller statiske, men plastiske og formbare, og de udvikler sig i samspil med de omgivelser, vi lever i.
At forstå højsensitivitet handler ikke om at sætte mennesker i kasser, men om at skabe indsigt i de forskelle, der allerede findes, og dermed give plads til mere ro, forståelse og balance i hverdagen.
Nogle er højsensitive
Høj sensitivitet er én måde at opleve og bearbejde verden på blandt mange. Nogle lægger hurtigt mærke til stemninger i et rum, mens andre reagerer stærkere på sanseindtryk som støj, lys eller konflikter. Nogle reflekterer dybt over livets spørgsmål, mens andre reagerer intenst på oplevet uretfærdighed.
Disse forskelle kan ses som forskellige udtryk for sensitivitet, som varierer fra person til person og over tid.
Variation i udtryk
Sensitivitet kan komme til udtryk gennem:
- Sansning og nervesystem
- Følelser og bearbejdning
- Værdier, mening og retfærdighed
- Relationer og social opmærksomhed
Nogle trives bedst med ro og få stimuli, mens andre søger variation og sociale sammenhænge, men stadig kan være sensitive over for overstimulering.
Sensitivitet overlapper ofte med træk som introversion og ekstroversion, men kan ikke forklares af disse alene. Det handler i høj grad om, hvordan sanseindtryk, følelser og sociale situationer bearbejdes.
Der findes derfor ikke én fast “type” sensitivt menneske.
Høj sensitivitet er en styrke 🌟
Høj sensitive mennesker beskrives ofte som:
- opmærksomme på detaljer og nuancer
- empatiske og omsorgsfulde
- kreative og idérige
- samvittighedsfulde
- refleksive
- drevet af mening og værdier
Når de rette rammer er til stede, kan disse kvaliteter blive værdifulde ressourcer i både familier, fællesskaber, organisationer og samfund.
Forskning
Begrebet blev gjort kendt af den amerikanske psykolog Elaine Aron, som beskrev, hvordan nogle mennesker bearbejder sanseindtryk dybere og mere detaljeret end andre.
Nyere forskning peger på, at sensitivitet fordeler sig i et spektrum, hvor omkring 25 til 30 procent er højt sensitive, 40 til 50 procent medium sensitive og 25 til 30 procent lavt sensitive (Lionetti et al., 2018).
Sensitivitet kan være medfødt, men kan også udvikles eller forstærkes gennem livserfaringer og miljøpåvirkning (Assary et al., 2021).
Miljøet har betydning
Højsensitive mennesker kan lettere blive overstimulerede i en hverdag med mange krav og indtryk. Det kan føre til træthed, uro eller behov for tilbagetrækning efter sociale eller krævende situationer.
Samtidig rummer sensitive mennesker ofte styrker som empati, opmærksomhed og grundighed, der kan bidrage positivt til fællesskaber.
Problemer opstår typisk, når overstimulering bliver vedvarende, og der ikke er mulighed for restitution. Det handler derfor ikke kun om individet, men om samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.
Trivsel skabes bedst i miljøer, hvor der er plads til forskellige måder at sanse, deltage og være i verden på.
Er det en diagnose?
Høj sensitivitet er ikke en diagnose, men et personlighedstræk og en del af menneskelig variation. Forskning viser, at sensitivitet kan overlappe med træk som høj begavelse, ADHD, autisme og angsttilstande (Panagiotidi, Overton & Stafford, 2020); (Liss, Mailloux, Erchull, 2008)
Det betyder, at sensitivitet både kan forveksles med og sameksistere med andre tilstande. Derfor bør det altid forstås i kontekst og ikke stå alene som forklaring (Greven et. al., 2019).