Neurodiversitet og menneskelig variation

Når verden mærkes dybt

Forskellige typer af sensitivitet 

Sensitivitet er én af mange måder at opleve og bearbejde verden på. Her kan du læse om styrker, udfordringer og forskning i sensitivitet som en del af menneskelig variation.

Nogle mennesker lægger hurtigt mærke til stemninger i et rum, mens andre påvirkes stærkt af sanseindtryk som støj, lys eller konflikter. Nogle reflekterer dybt over livets store spørgsmål, mens andre reagerer stærkt på oplevet uretfærdighed.

Disse forskelle er en naturlig del af menneskelig variation og kan forstås som forskellige udtryk for sensitivitet.

Du kan læse mere om, hvordan sensitivitet kan komme til udtryk gennem:

Sensitivitet påvirkes af både personlighed og livssituation og udfolder sig derfor forskelligt fra person til person.

Nogle mennesker trives bedst i ro, fordybelse og få stimuli. Andre søger sociale relationer, variation og nye oplevelser – men kan stadig være sensitive i forhold til sanseindtryk og overbelastning.

Sensitivitet overlapper ofte med træk som introversion og ekstroversion, men kan ikke forklares af dem alene. Det handler i høj grad om, hvordan sanseindtryk, følelser og sociale situationer bearbejdes og opleves.

Derfor giver det ikke mening at tale om én fast “type” sensitivt menneske. Sensitivitet er dynamisk og kan ændre sig over tid afhængigt af livssituation, energi og omgivelser.

Medfødt eller miljøbetinget

Det var den amerikanske psykolog Elaine Aron, forfatter til bøgerne Særligt sensitive mennesker og Særligt sensitive børn, der i midten af 1990’erne gjorde begrebet kendt. Hun havde fundet ud af, at hun selv var mere fintfølende end andre, og det gav hende en del udfordringer. Hun blev nemmere træt og udmattet af indtryk, og hun følte sig ofte mærkelig og forkert, fordi oplevelser, der tilsyneladende gled let hen over andre mennesker, påvirkede hende dybt. Elaine Aron gav sig til at forske i personlighedstrækket og fandt ud af, at det stammer fra nervesystemet og handler om, at man som sensitiv opfanger flere indtryk og bearbejder dem dybere end andre.

Elaine Arons tidligere forskning viste, at 20 procent var født sensitive. Men de nyeste undersøgelser viser, at det er mere korrekt at se 25-30 procent som højt sensitive, 40-50 procent som medium sensitive og 25-30 procent som lavt sensitive (Lionetti et al., 2018).

At være sensitiv kan være medfødt, men man kan også udvikle en sensitivitet over for følelsesmæssig og sanselige stimuli fra omgivelserne. (Assary, Zavos, Krapohl, Keers & Pluess, 2021).

At være sensitiv er hverken en diagnose eller nødvendigvis et problem. Tværtimod kan det i mange tilfælde være en stor styrke, også for børn. Omvendt kan det også give en del udfordringer at være sensitiv i en verden fuld af stimuli og høje krav om hurtighed og robusthed. Nogle sensitive børn kan endda ende med at få angst og depression, fordi de bliver presset over evne eller omvendt, fordi de ikke bliver hjulpet til at overvinde sig selv og klare sig i verden, som den er. (Aeron & Aeron, 1997)

Sammenfald med diagnoser

Mange forældre, lærere, pædagoger, læger m.fl. ved endnu ikke, hvad begrebet særligt sensitiv egentlig dækker over. Nogle tror, at det er en ny diagnose i stil med ADHD eller autisme, andre tror, at sensitive børn er meget sarte, og atter andre, at de er allergiske over for noget i deres omgivelser.

Sensitivitet er ikke en diagnose, men et personlighedstræk og en naturlig neurodiversitet. Forskning viser, at sensitivitet ofte overlapper med andre træk og diagnoser, herunder høj begavelse, ADHD, autisme og angsttilstande. (Panagiotidi, Overton & Stafford, 2020); (Liss, Mailloux, Erchull, 2008) 

Det betyder, at sensitivitet kan forveksles med – eller sameksistere med – fx socialangst, ADHD-symptomer eller autistiske træk. Derfor anbefales det, at man vurderer sensitivitet i kontekst og samspil med grundige diagnostiske interviews, før man taler om egentlig diagnose. (Greven et. al., 2019).

Overstimulering, mistrivsel og stress

I løbet af dagen kan sensitive mennesker – uanset alder – opleve overstimulering i de omgivelser, de befinder sig i. For børn og unge kan det ske i institution, skole eller fritidsordning, mens voksne kan mærke det på arbejdet, i sociale sammenhænge eller ved travle hverdagsaktiviteter. Alle de sanseindtryk, krav og sociale signaler kan hurtigt blive for meget for et sensitivt nervesystem, hvilket kan føre til træthed, uro, tristhed eller konflikter med omgivelserne.

Mange forældre, lærere eller kollegaer oplever, at sensitive personer “holder det kørende” i løbet af dagen, men smelter ned, når de endelig har mulighed for at trække sig tilbage. Det betyder dog ikke, at de sensitive personer er et problem for fællesskabet. Tværtimod kan de tilføre stor værdi – de opfanger tidligt ubehagelige signaler, har empati, sans for detaljer og en grundighed, som styrker både det sociale og faglige miljø.

Problemet opstår først, når overstimulering bliver konstant, og nervesystemet kører i overdrive. Både børn, unge og voksne kan opleve stress, træthed og endda angst, hvis de aldrig får mulighed for at finde balance.

Overstimulering fortæller os ikke nødvendigvis, at der er noget galt med personen. Ofte fortæller den os noget om forholdet mellem mennesket og omgivelserne.

Derfor handler trivsel ikke kun om individuelle strategier, men også om at skabe fællesskaber og miljøer med plads til forskellige måder at sanse, deltage og være i verden på.

🌟 Sensitivitet kan også være en styrke

Sensitive mennesker beskrives ofte som:

  • opmærksomme på detaljer og nuancer
  • empatiske og omsorgsfulde
  • kreative og idérige
  • samvittighedsfulde
  • refleksive
  • drevet af mening og værdier

Når de rette rammer er til stede, kan disse kvaliteter blive værdifulde ressourcer i både familier, fællesskaber og organisationer.