I Danmark har vi et samfund, som stolt kalder sig rummeligt. Alligevel lever vi med et menneskesyn, der hverken er bæredygtigt eller økonomisk forsvarligt. Vi opdeler mennesker i “de normale” og “de afvigende”, og vi venter med at handle, indtil problemerne bliver så omfattende, at kommunernes budgetter belastes af dyre særordninger, fleksjob og økonomisk kompensation.
Vi symptombehandler i stedet for at forebygge. Vi skubber mennesker ud af fællesskabet, fordi systemet ikke har plads til mangfoldighed eller sårbarhed som en naturlig del af livet. I stedet for at møde mennesker med forståelse, forsøger vi at tilpasse dem til stive rammer, der kun belønner den standardiserede præstation. Det koster både den enkelte og samfundet dyrt – socialt, menneskeligt og økonomisk.
Mangfoldighed er ikke et problem – det er en styrke. Og retten til at være den, man er, er en menneskeret. Vi har brug for et menneskesyn, som ser den enkelte som et helt menneske med unikke behov og ressourcer. Hvis vi tidligt anerkender forskellighed og skaber fleksible rammer, vil færre opleve stress, udbrændthed eller udelukkelse fra arbejds- og samfundslivet. Det vil samtidig spare offentlige midler, fordi vi ikke længere skal kompensere for systemets manglende forståelse.
Det kræver dog et skift i vores måde at tænke samfund på. Vi må begynde at værdisætte trivsel på linje med økonomisk vækst. Vi må tænke regenerativt – ikke kun i forhold til naturen, men også i forhold til mennesker. Et regenerativt menneskesyn handler om at skabe rammer, der styrker mennesker over tid i stedet for at slide dem ned.
Det handler om værdier, men også om effektivitet. Et samfund, der investerer i menneskelig rummelighed fra starten, skaber mennesker, der kan bidrage med hele deres potentiale – ikke kun en standardiseret version af sig selv. At møde alle med respekt, anerkendelse og plads til forskellighed er ikke en luksus. Det er en nødvendighed, både for menneskers trivsel og for samfundets bæredygtighed.
Vi kan ikke fortsætte med at definere nogle som “normale” og andre som afvigende. Det er dyrt, både i kroner og i menneskelige omkostninger. Lad os genoverveje vores menneskesyn – og skabe et samfund, hvor trivsel tæller, hvor vi tænker regenerativt, og hvor alle kan leve og bidrage på lige vilkår.
Læs debatindlægget i Helsingør Dagblad her.