Antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling er steget med mere end 90 % på ti år. Ser man kun på angst og depression, er stigningen hele 200 %. Samtidig viser Sundhedsstyrelsens tal, at 19 % af de unge har dårligt mentalt helbred.
Uanset hvordan man måler mistrivsel – fra mild uro over selvskade og angst til alvorlig psykisk sygdom – vidner tallene om, at et meget stort antal børn og unge mistrives.
Samfundets tempo og børns trivsel
Forskere peger på, at børns mistrivsel ofte er en reaktion på et samfund præget af optimering, fremdrift og højt tempo. Mange børn oplever lange dage i institution, hvilket kan forstyrre deres tilknytning til de primære omsorgspersoner.
Samtidig har forældre ofte en travl hverdag med arbejde og personlige gøremål, hvilket betyder, at tiden til nærvær, omsorg og anerkendelse bliver begrænset.
Unge lærer at måle deres identitet på eksterne faktorer som udseende, karakterer og sociale medier, hvilket kan skabe en livslang jagt på anerkendelse. Værst går det ud over særligt sensitive børn og unge, som er mere sårbare over for højt tempo, mange sanseindtryk og store krav.
Manglende forebyggelse
Sundhedssystemet tilbyder metoder til at behandle psykiske lidelser, men der findes begrænset viden om forebyggelse af mistrivsel. Forskere har afdækket årsagerne til lettere psykiske ubalancer på individ- og familiært niveau, men der mangler empirisk forskning på samfundsniveau.
Jeg mener, at løsningen ligger i måden, vi opdrages til at forstå “normal” livsførelse – hvor eksistentielle behov ofte tilsidesættes til fordel for politiske og strukturelle hensyn.
Hjemmepasning vs. institution
Politikere mener, at børn har brug for professionelle voksne (pædagoger) for at udvikle sig, hvilket indirekte reducerer forældrenes rolle i barnets liv. Danmark har flest 0–2-årige i institution, og mange forældre følger denne politiske diskurs, selv når de oplever kvalitetsforringelser i dagtilbud.
Det politiske system gør institutionen til det “lette valg” med økonomisk støtte og normativ opbakning, mens hjemmepasning er sværere at realisere – uden samme tilskud og med mulige arbejdsmæssige konsekvenser.
Sæt barnets trivsel først
Forældre bør ikke alene lade politik definere, hvad der er “ansvarligt forældreskab”. Politik tager hensyn til mange faktorer, som ikke altid er i barnets bedste interesse. Hjemmepasning kan være et bevidst, ansvarligt valg, som forskning faktisk understøtter.
Vi har skabt et samfund, hvor barnets trivsel ikke altid er førsteprioritet. Forældrene opfordres derfor til at lade sig oplyse frem for at blive styret af normer og politiske diskurser. Samtidig bør politikerne tilpasse strukturerne, så børn og familier kan trives – med tid til omsorg, anerkendelse og inddragelse, som er grundstenene for robusthed og et bæredygtigt samfund.
Konsekvenser af stress
Når børn og voksne lever under konstant stress og jag, kan det føre til alvorlige psykiske og fysiske sygdomme – både for individet og økonomisk for samfundet. Tid til nærvær, anerkendelse og ro er ikke en luksus, men en forudsætning for trivsel og sund udvikling.