Når den fysiske og ikke-fysiske verden forenes gennem videnskaben

Jeg har i løbet af de sidste par uger været til adskillige interessante foredrag med forskere og højtuddannede inden for forskellige naturvidenskabelige retninger, der alle var i stand til at belyse forbindelsen mellem den fysiske og ikke-fysiske verden på en let forståelig måde.

De naturvidenskabelige retninger orienterede sig om kvantefysik, epigenetik og neurologi. Fænomener, som normalt betragtes som værende overnaturlige eller uforklarlige, blev forklaret videnskabeligt. Fænomener, som jeg på et intuitivt eller ubevidst intelligent plan, havde fornemmet og erfaret influerede på menneskers sundhed og trivsel, blev begrundet rationelt. Fænomener, som havde fået mig til at skifte karriere fra ingeniørbranchen inden for fysisk planlægning, til et selvstændigt virke inden for sensitivitet og mental trivsel. Min hensigt var på sigt at forene to tilsyneladende uforenelige verdener og bidrage til at øge trivslen i samfundet, ved at skabe oplysning om miljøets indvirkning på psyken.

I flere af foredragene blev underbevidstheden beskrevet som et intelligent system, også kaldet den ubevidste intelligens, der kan bearbejde langt større informationsmængder langt hurtigere end hjernen. Det er en indsigt, vi har fået fra kvantefysikken, der fastslår, at alt består af energi, der interagerer med hinanden, og at hjertet er kroppens stærkeste energicenter, der er forbundet med underbevidstheden. Inden for neurokardiologien er det desuden dokumenteret, at hjertet indeholder et egentligt neuralt netværk, der gør det i stand til selvstændigt at sanse, føle, lære og huske – uafhængigt af hjernen. 

Anerkendelsen af den ubevidste intelligens i vores samfund har dog ringe kår, selv om videnskaben har evidens nok til at dokumentere, at krop, sind og ånd er forbundet. 

Ofte vægtes målrettet effektivitet, rationelle beslutninger og målbare præstationer højere, på trods af, at videnskaben fastslår, at det kan få alvorlige konsekvenser for trivslen, hvis mennesker fratages muligheden for at benytte deres fornemmelser, følelser, intuition og andre udtryk for ubevidst intelligens.

Den ubevidste intelligens påvirkes af sanselige og følelsesmæssige stimuli fra miljøet, der aktivt influerer på menneskers eksekutive funktioner i hjernen. Mange mennesker har i dag vanskeligheder med de eksekutive funktioner, som dækker over de handlinger, vi udfører med henblik på selvregulering og selvkontrol. De har svært ved at organisere information, koncentrere sig, huske, lære nyt, tage initiativ og regulere deres følelser hensigtsmæssigt. Ofte vurderes disse vanskeligheder ud fra subjektive psykiatriske samtaler, men ved hjælp af epigenetikken kan man angive langt mere præcise årsager til psykisk mistrivsel.

Epigenetikken er et voksende område inden for videnskabelig forskning, der har bevist, at hjernen er plastisk og tilpasser sig påvirkninger fra omgivelserne helt på gen-niveau. Den har bevist, at kun 1 % af alle sygdomstilfælde skyldes arvelige gener. De øvrige er stress relaterede eller livsstilbetingede.

Foredragene øgede min forståelsesramme og bekræftede mig i, at det er nødvendigt, at vi som samfund antager et holistisk menneskesyn, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at øge trivslen. Der er stadig meget, vi som mennesker kan have svært ved at begribe, selv om vi intuitivt kan have en stærk oplevelse af uforklarlige fænomener, men det er nok kun et spørgsmål om tid, inden videnskaben har gjort rede for det.