I dag får flere børn og unge end nogensinde stillet psykiatriske diagnoser – og mange bliver medicineret for psykiske ubalancer.
I 2014 fik ca. 17.700 børn og unge i Danmark medicin mod ADHD. Bare fire år senere, i 2018, havde omkring 45.000 børn og unge (0-17 år) en psykiatrisk diagnose. Det er en stigning på 27 % på blot fem år – og næsten halvdelen havde mere end én diagnose.
Det rejser et vigtigt spørgsmål: Har vi pludselig en generation af unge, der er født til at være psykisk syge? Eller spiller den moderne livsstil en væsentlig rolle?
Samfundet sætter børn i kasser
For at få hjælp i det offentlige system kræves i dag ofte en psykiatrisk diagnose. Det kan give adgang til støtte, men det kan også sætte et mærkat på barnet, der kan påvirke både selvværd og livsglæde.
Når vi putter børn i "diagnosekasser", risikerer vi at miste blikket for mangfoldigheden – og glemmer, at hvert barn er unikt. Diagnoser kan hjælpe fagpersoner til at forstå symptomer, men de kan også blive en begrænsende etiket, som følger barnet gennem livet.
En kultur præget af ensretning
Vores samfund bygger i stigende grad på centralisering, effektivitet og ensartethed. Det skaber systemer, der behandler alle ens – men ofte på bekostning af det enkelte barns behov.
Samtidig er urbaniseringen taget til. I dag bor 88 % af danskerne i byer, hvor mange børn vokser op uden daglig kontakt med naturen. Støj, forurening og konstante sanseindtryk præger hverdagen – og ikke alle børn er lige robuste over for denne belastning.
Hvem har ansvaret for barnets trivsel?
Når et barn mistrives, kan forældre gå to veje:
-
Følge det offentlige system.
Det kan være en lang proces, ofte præget af ventetid, frustrationer og risiko for, at barnet ender med flere diagnoser og medicin. -
Tage sagen i egen hånd.
Nogle familier vælger at ændre deres hverdag – flytte tættere på naturen, skrue ned for tempoet, skabe mere tid til nærvær eller finde alternative fællesskaber.
Begge tilgange rummer fordele og ulemper, men fælles er, at forældrenes rolle er afgørende.
Nærvær frem for diagnoser
Det vigtigste for et barns trivsel er at vokse op med nærværende forældre, der ser og anerkender barnet som det menneske, det er.
Det handler også om at skabe rammer, hvor barnet kan finde ro, opleve naturen, få sund kost og bevægelse – og ikke konstant presses af samfundets tempo og krav.
Til forældrene
Den moderne livsstil understøtter på mange måder ikke børns følelsesmæssige behov. Samfundet kan bidrage med rammer, men ansvaret for trivsel ligger først og fremmest hos forældrene.
Som rådgiver i sensitivitet hjælper jeg forældre med at finde nye måder at støtte deres børn på – så de kan vokse op med styrket selvværd, balance og glæde i hverdagen.