”Først former vi bygningerne. Derefter former bygningerne os”, har Winston Churchill engang sagt, og dermed bliver mellemværendet mellem bygningerne og os et gensidigt forhold. De fysiske rammer påvirker og inspirerer os. De er med til at adfærdsregulere, skabe trivsel og interaktion mellem mennesker. Det er derfor ikke uden betydning, hvilken kvalitet, arkitektur og skala bygninger rummer for menneskers velbefindende. Ej heller er det uvæsentligt for trivslen, hvordan omgivelserne omkring bygningerne tager sig ud.
Med en baggrund som byplanlægger er jeg måske mere opmærksom på at registrere stemninger i forskellige miljøer end andre, men mange mærker nu alligevel disse forskelle instinktivt; nok bare uden at tænke videre over, hvordan de forskellige sanseindtryk fra vores omgivelser påvirker vores velbefindende. Ikke desto mindre var det et bevidst valg, da jeg for 5 år siden valgte at rykke teltpælene op fra det larmende og tætbebyggede Storkøbenhavn for at slå mig ned i den mere rolige og naturskønne Helsingør Kommune.
Jeg faldt for de små charmerende bysamfund, der ligger som perler på en snor langs Øresund, de hyggelige og velbevarede landsbymiljøer, de store skovområder med idylliske skovsøer, nærheden til havet med lækre badestrande og det historiske, smukke Helsingør. Og jeg har bestemt ikke fortrudt mit valg. For I Helsingør Kommune er der værnet mange steder om at bevare sjælen i de bebyggede miljøer og der er grønt og blåt så langt øjet rækker; ja man kan sågar se helt til Sverige.
Kig til vores naboland er også muligt fra Skorpeskolen, hvor to af mine piger er begyndt at gå i skole efter sommerferien. Min yngste datter går i 0. klasse og min ældste datter er startet i 7. klasse. Hun gik hidtil på Hornbæk Skole, hvor mine to andre børn fortsat går, men da der gennem et længere stykke tid havde været megen uro og et højt konfliktniveau i klassen, valgte vi at skifte og med stor succes.
Nogen vil måske mene, at det er for tidligt at kunne sammenligne de to skoler med hinanden, da vi kun er to måneder inde i skoleåret, men man mærker forskellen allerede fra man træder ind i skolegårdene om morgenen.
På Skorpeskolen, der er indrettet i den bevaringsværdige gamle Hellebækgård fra 1747, bliver man taget venligt imod af skolelederen, der møder alle med et ”godmorgen”. Udenfor løber glade børn rundt og hilser på hinanden ved navn på tværs af årgange. Der er masser af plads for børnene at boltre sig på. Skolen er beliggende på et stort og let kuperet græsbeklædt område med udsigt over havet og med skoven som bagtæppe. Der er buske og træer, som børnene kan klatre og gemme sig i, inkluderende udemiljøer, fredfyldte zoner, udsigt til artsrig og vild natur og historiske elementer, som vi ved fra forskningen udløser positive affekter i hjernen og beroliger krop og sind.
På Hornbæk Skole er der derimod et virvar af biler og børn, der vælter ind på skolens område og stemningen er lidt mere hektisk og anonym. Der er også børn, der løber og leger, men der er mange flere børn på skolen og et noget mindre udeareal for børnene at opholde sig på end eleverne på Skorpeskolen har til sammenligning.
Hornbæk skole er oprindeligt en klassisk byskole fra 1953, som er blevet udvidet betragteligt i omfang gennem tiden og fremstår i dag meget forskelligartet og usammenhængende i arkitekturen. Skolen ligger indeklemt mellem anden bebyggelse og skolegården er overvejende asfalterede, flise- eller gummibelagte gårdrum. Støjen fra skolebørnenes hvin og råben skaber derfor hurtigt dissonans og har en lang efterklangstid, da pladsen her er trang og materialerne på bygninger og belægninger er overvejende hårde og lydreflekterende. Det kan over tid være psykisk belastende med megen visuel og auditiv støj.
Skorpeskolen har altså et væsentligt forspring i forhold til at sikre trivslen for skolens ansatte og elever blot i kraft af skolens fysiske rammer. Dermed ikke sagt, at ledelsen på skolen ikke udmærker sig, for det gør den også, men vi må ikke underkende, hvor meget menneskers trivsel påvirkes af det fysiske miljø, som de befinder sig i.
Dette blogindlæg har været udgivet i Helsingør Dagblad som klumme den 18. oktober 2023. Klummen kan også læses her: