“Der var en gang, hvor man opfandt ny medicin for at kurere sygdomme. I dag opfinder man nye sygdomme for at få sin medicin solgt. Og det er ret vigtigt, for medicin er blevet big business, og big business går nu en gang ud på at tjene big money. Det er derfor ikke i medicinalindustriens interesse, hvis folk skulle gå hen og blive raske. Men det er der nu heller ikke noget, der tyder på.
Tværtimod ser vi i disse år en eksplosiv vækst i bl.a. demens, sukkersyge, ADHD, autisme og kræft. For ikke at tale om depression, som er blevet et ekstra lukrativt marked, for hvem føler sig ikke lidt nedtrykt af og til? Desværre er en stor del af den nye medicin alt for dyr, alt for farlig og alt for vanedannende – og i for en stor del virkningsløs.
Hvad foregår der? …. Er der tale om konspiration og organiseret kriminalitet, der ønsker at fastholde patienterne i permanent ubalance?”
Sådan indledes dialog mellem forsker og tidligere leder af det nordiske Cochranecenter på Rigshositalet Peter Gøtzsche og læge Carsten-Vagn Hansen, som kan ses i videolinket fra 2015 nedenfor.
Peter Gøtzsche oplyser i løbet af samtalen, at vi ikke kan stole på forskningen og markedsføringen indenfor medicinalindustrien, da der bliver løjet meget om lægemidlerne. Endvidere oplyser han, at medicinalindustrien delvist opfylder kriterierne for organiseret kriminalitet inden for amerikansk lovgivning og at den trejde største dødsårsag skyldes medicin efter hjertekarsygdomme og kræft. Branchen, der burde være den mest etiske branche af alle, da den omhandler vores helbred og overlevelse, er simpelthen utroværdig.
Undersøgelser viser dog også, at befolkningen er skeptiske over for lægemidler, men at der generelt er stor tillid til lægerne, som er dem, der udskriver recepter på medicinen til patienterne. Og netop her sker der et skred, idet befolkningen glemmer at forholde sig til, at lægerne får deres viden om medicinens effekt og bivirkninger fra medicinalindustrien. Opfordringen fra Peter Gøtzsche er derfor, at befolkningen bør indtage langt mindre medicin for at kunne opnå en sundere tilstand.
Peter Gøtzsche oplyser endvidere, at indtag af medicin kan gøre kroppen afhængig. Især inden for psykiatrien er det et udtalt problem, at både læger og patienter ved for lidt om denne afhængighed og misfortolker kroppens reaktion på indtag og udtrapning af medikamenterne. Når kroppen indtager medikamenter, opstår der naturligt en kemisk ubalance, som kroppen forsøger at kompensere for. Det samme sker ved udtrapning. Står medicineringen på for længe, vil nogle mennesker opleve at blive kronisk psykisk syge på grund af indtaget af psykofarmakon. Det er da tankevækkende, at et medikament, som har til formål at helbrede os, kan gøre os syge!
Bipolære lidelser opstår ikke sjældent som følge af indtag af medicin. For hvad angår diagnosen ADHD kan indtag af medicin mod denne psykiske lidelse resultere i, at personen bliver mindre social. Ofte stilles der en bipolær diagnose, som f.eks. angst og depression, som der så også udskrives medicin for.
Peter Gøtzsche mener, at indtag af medicin blot lægger låg på problemet. Patienten lærer ikke at tackle den situation, der har forårsaget den psykiske ubalance, hvorfor psykoterapi og lign. udgør en langt mere langtidsholdbar løsning for patienten.
I min tid som rådgiver af særligt sensitive børnefamilier har jeg erfaret, hvor sjældent de praktiserende læger har haft henvist mine klienter til psykoterapeuter og lign. eller forsøgt at kigge “bag om” problemet. Og det er der en årsag til. De praktiserende læger får nemlig deres løn ved at udskrive recepter og henvise til speciallæger. Ved psykiske ubalancer vil det være psykiatorer, der vil skulle afdække behandlingsmetoderne og oftets bliver patienterne tilbudt udredning for en diagnose med psykofarmaka som symptombehandling. Heldigvis valgte mine klienterne at bryde den traditionelle behandlingsform for i stedet at vælge en langtidsholdbar løsning på deres barns mistrivsel, som jeg hjalp dem med at finde.
Det er min personlige holdning og erfaring, baseret på mange års indblik i forskning og praksis, at man kan undgå psykiske ubalancer ved at anskue problemstillingen holistisk. I stedet for at symptombehandle, bør man afværge ubalancen og forebygge. Ved kendskabet til den menneskelige psyke og erkendelsen af, at tanker, følelser og fysisk krop er en sammenhængende størrelse, så kan man behandle og undgå, at ubalancen opstår igen ved at justere på rammerne omkring individet, som alternativ til en permanent sygeliggørelse ved diagnosticering og medicinering. Alt har en årsag og det er langt bedre for os at fjerne roden til ubalancen i stedet for at tage en pille, som risikerer at gøre os mere syge.