Øg dit barns trivsel gennem bevidst boligindretning

Vores fysiske omgivelser påvirker os mere end vi nok umiddelbart er bevidste om. Har du f.eks. lagt mærke til, om du kan mærke, når et rum føles imødekommende eller mindre behageligt?

Vi mennesker registrerer hurtigt med vores sanser om et rum er rart at opholde os i. Mange tænker nok ikke så meget over det, da vi er vant til at færdes i mange forskellige miljøer og da stemningen i et rum kan være svær at definere. Men ubalancer i vores omgivelser kan påvirke vores fysiske helbred og psykiske velbefindende i en negativ retning.

Det sensitive barn påvirkes på godt og ondt af sine fysiske omgivelser, da det er meget modtageligt over for sanselige indtryk. I indemiljøer registrerer det sensitive barn lugte, støv, farver, lys, materialer og placering af møbler og genstande på et dybere niveau end et almindeligt sensitivt barn. Ikke alle sensitive børn er bevidste om deres sanselige indtryk, men barnets trivsel påvirkes uvilkårligt af omgivelserne. Det sensitive barn har nemlig ikke det “filter”, der kan lukke af for indtryk, som et almindeligt sensitivt barn har.

 

Som forælder til et sensitivt barn kan du derfor hjælpe dit barn godt på vej ved at øge opmærksomheden på jeres boligindretning.

Billederne i dette blog-indlæg viser nogle boliger, jeg har indrettet. I min boligindretning bruger jeg min viden og erfaring som arkitektonisk ingeniør, teknikker fra kurser inden for boligindretning og min sensitive fornemmelse for at skabe balance i rum afstemt med beboernes ønsker og behov.

På mit 8 ugers forløb og 12 ugers mentorforløb får du hjælp til skabe de rette rammer omkring dit sensitive barn, som kan bidrage til en øget trivsel hos dit barn. Rammer kan være mange ting. De kan blandt andet omhandle den måde, du kommunikerer til og med dit barn på, men de kan også omhandle dine fysiske rammer. På begge forløb gennemgår vi 8 fokusområder, som tilsammen udgør rammerne omkring dit barns trivsel. Hjælp til boligindretning er indeholdt i begge forløb.