Når vi opholder os i et bymiljø med meget lidt natur, kan det føre til informationsoverbelastning i hjernen og risiko for stress.
Mennesket er et biologisk væsen og skabt til et liv i naturen. I dag bor størstedelen af verdens befolkning i urbane miljøer, mens menneskets genetiske opsætning i stor udstrækning er den samme som i stenalderen. Da levede man helt på naturens betingelser, hvor man måtte og kunne stole på sine affekter.
Affekter er kropslige reaktioner, som sker ubevidst og instinktivt. Mennesket har ni grundaffekter; to positive (glæde og interesse), en neutral (forbavselse), samt seks negative (frygt, bedrøvelse, væmmelse, skamfølelse, afsky og vrede).
Ifølge miljøpsykologen Roger Ulrich besidder og bruger mennesket stadig evnen til at bedømme et miljø ud fra et overlevelsesmæssigt perspektiv på under en brøkdel af et sekund. Er miljøet trygt, kan vi koble af. Det betyder, at vores positive følelser øges, når vi opholder os i et natur- eller havemiljø, som vores affekter bedømmer som trygt. I et bymiljø med meget lidt natur er det svært for mennesket at stole på sine affekter og man må i stedet være logisk tænkende, hvilket kan lede til træthed og stress.
Særligt sensitive børn og voksne har et mere fintfølende nervesystem, som hurtigt udsættes for overbelastning. Det er derfor en rigtig god ide at indtænke mentale pauser i naturlige omgivelser, da det vil kunne lede til en højere livskvalitet med flere positive følelser.
