Kender du følelsen af at være fanget i hamsterhjulet? I 2012 oplevede jeg det på egen krop. Jeg havde netop født mit tredje barn og kæmpede for at få hverdagen til at fungere. Det føltes som et mareridt, og det ramte ikke kun mig, men også min familie.
Systemet tilbød mig en “diagnose”, uden at se helheden – min situation eller min families behov blev ikke inddraget. Jeg takkede nej og begyndte i stedet at udforske andre veje. Det var her, jeg opdagede, at jeg har karaktertrækket særligt sensitiv, ligesom 30 % af verdens befolkning.
Vejen til et harmonisk liv
Seks år senere har jeg udviklet en metode, der gør det muligt at leve et harmonisk liv. Jeg tror på, at voksne i balance skaber ro og kærlighed omkring sig – ikke mindst for vores børn.
Min erfaring viser, at psykisk mistrivsel ofte kan afværges, hvis man anskuer situationen holistisk og justerer de rammer, individet lever indenfor – i stedet for blot at søge efter “fejlen” i personen.
Fra udfordring til styrke
Jeg har gået mange omveje, men i dag lever jeg et lykkeligt liv, hvor det at være særligt sensitiv er en styrke. Jeg har banet vejen for mine egne børn og glæder mig til at hjælpe andre med at finde stabilitet, ro, kærlighed og balance i hverdagen.
Se min film nedenfor – måske kan du genkende noget fra din egen hverdag?